Vi sætter en ære i at levere professionelle og velafviklede arrangementer. Nedenfor finder du vores handelsbetingelser, som gælder for alle aftaler og arrangementer. Vi anbefaler at du gennemgår dem grundigt, inden du indgår en aftale.
1. Betaling
Der betales altid et depositum svarende til 25% af aftalte pris ved indgåelse af aftalen.
Den resterende betaling skal ske senest på dagen for arrangementets afvikling, medmindre andet er aftalt.
Ønsker du at forlænge arrangementet med ekstra tid, er dette muligt på dagen. Ekstra tid afregnes via MobilePay til nr. 61514696 til en pris på 490 kr. pr. påbegyndte ½ time.
Det er arrangørens ansvar at sikre rettidig betaling af eventuelle ekstraydelser.
2. Aflysning og annulleringsbetingelser
I tilfælde af aflysning fra arrangørens side gælder følgende betingelser:
Aflysning mellem 30 og 15 dage før arrangementet: 50 % af den aftalte pris opkræves.
Aflysning mellem 14 og 8 dage før arrangementet: 75 % af den aftalte pris opkræves.
Aflysning 7 dage før eller mindre: 100 % af den aftalte pris opkræves.
Aflysning skal meddeles skriftligt og bekræftes af os for at være gyldig.
3. Moms- og faktureringsforhold
Vederlag og honorarer opnået gennem DJ-virksomhed, mobildiskotek samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms i henhold til gældende lovgivning. Derfor vil fremsendte fakturaer ikke indeholde moms.
Bookes der aftale med Spitze Agency, Midnight Media eller andre af vores partnere som ikke leverer dj-ydelser, vil der naturligvis fremgå moms.
4. Ansvar og erstatning
Arrangøren bærer det fulde ansvar for skader på udstyr, der opstår som følge af arrangørens gæster. I tilfælde af skader hæfter arrangøren for reparation eller erstatning af det pågældende udstyr.
Såfremt en reparation er mulig, har arrangøren ret til at indhente et tilbud på reparation. Alternativt vil vi fremsende en faktura for erstatning af beskadiget udstyr.
For yderligere information eller spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.